Vi er kede af, at der er kommet vand under kanten på dit glaslåg. Glaslåget er fremstillet af en kombination af rustfrit stål og glas, som kan benyttes ved forskellige temperaturer. Lågets opretstående kant i rustfrit stål sikrer, at det ligger godt på gryden. Da varmeudsving kan få materialerne til at udvide sig, kræves der lidt plads mellem det rustfri stål og glasset.
Afhjælpning
Vand eller madrester fjernes nemmest fra dette område med en fin tør klud, når låget er skyllet med varmt vand og rengjort med en blød klud. Lad låget ligge i blød i varmt vand for at løsne evt. madrester, og fjern dem så med en svamp eller børste.
Hvis der herefter stadig er vand under kanten, rystes låget og lægges fladt til tørre ved stuetemperatur. Så vil vandet over tid fordampe.